3.jpg

Om MENY kaffe – kendt for kaffen - men vi kan så meget mere

Forhandlere i hele Danmark

For snart 50 år siden, hvor MENY kaffe startede i tidernes morgen, handlede MENY kaffe med at levere den gode kaffe til Hr. og Fru Jensen ved deres hoveddør og beskæftiger sig i dag kun med at levere en ekstraordinær kvalitet og service til Danmarks virksomheder – store som små – dog med så meget mere end kun den gode kaffe.

Kaffe har altid været vores speciale, men for at imødekomme vores kunders behov for en lettere hverdag, har vi igennem de sidste 10 år udvidet vores sortiment til også at omfatte et bredt udvalg indenfor søde sager, te og andre varme drikke samt tilbehør og kolde drikke, maskinløsninger af forskellig art, engangsartikler, alt til borddækning, hygiejneartikler og rengøringsartikler.

Vores produktsortiment omfatter i dag over 2.500 varenumre, hvor kvaliteten altid er i højsædet, hvad enten der er tale om vores kaffe og te, maskinløsninger, rengøringsartikler eller serviceniveau.

Med vores 16 forhandlere, fordelt i hele Danmark, vil du altid opleve at du har vores forhandlere tæt på. Løber du en dag tør for eksempelvis kaffe, lægger vi gerne vejen forbi, så jeres hverdag kan forløbe som den skal. Vi ved nemlig hvor vigtigt det er altid at kunne tilbyde kunderne en god kop kaffe – det er trods alt ofte med den gode kop kaffe, at et nyt og godt samarbejde begynder.